Købeliste #3 – Marts

Categories Nøjsomhed

I marts har jeg primært købt tøj, og det er også i høj grad der jeg har fravalgt rigtigt mange køb. Jeg er glad for de ting jeg har fået ind i skabet, og jeg savner ikke noget af det, jeg ikke købte.

Jeg har desværre haft et par mislykkede ebay-køb over de seneste måneder, som betyder at jeg har måttet hoste op med mange penge for at købe knapper til en gave, og at jeg nu har lavet en ny ebaybestilling til andre forhandlere. Måske jeg snart slår op med ebay.

So, here comes – købelisten for marts:

  • En rullekrave-bluse i PRAG-Copenhagen, der er åbnet meget tæt på hvor vi bor i Aarhus. Jeg kan næsten ikke forstå at det er genbrug, for den er i fantastisk stand. Måske prisen på 180kr også vidner om at vi har at gøre med en særlig type genbrug, der ikke minder meget om de tætpakkede stativer hos Blå Kors, som jeg er vant til.
  • 2 par solbriller. De er også fra PRAG, men ikke genbrug. Jeg har ledt efter bæredygtigt producerede solbriller, men jeg synes det er for svært at købe solbriller på nettet fra en amerikansk producent, hvor det ikke er ligetil at sende dem tilbage, hvis de ikke rigtigt passer. Jeg valgte at benytte mig af “2 for 120”-tilbuddet, for jeg vil virkelig gerne have et par i bilen og et par herhjemme – jeg hader at glemme mine solbriller, og har flere gange købt et par, fordi jeg har glemt at få dem med hjemmefra. De er dog alle afstået ved døden (eller er forsvundet på min polterabend..), så det er tiltrængt med nye.
  • Sugerør i glas, købt på ebay. Jeg håber de er lige så flotte og praktiske, som mange påstår!
  • 16 nøgler garn. Jeg kørte gennem Grønhøj og fik fantastisk garn med hjem fra Hjertegarn. Jeg er godt igang med de første projekter allerede.
  • 2 par bukser fra h&m Conscious til 50% og en meget smuk bomuldsskjorte med lysegrønne striber, også fra h&m (men desværre ikke conscious..). Min garderobe er næsten opdateret nu til at klare forår og sommer – jeg mangler dog stadig en eller to simple t-shirts (nok bare sorte, måske dem her), nyt undertøj (for det meste er 5 år gammelt, forvasket og gået op i syningerne) og et par lette sommersko.
  • 5 poser frø – små potte-ribstomater i gul og rød, jordbærmajs, hestebønner og aubergine. Købt her.
  • 7 knapper til en dåbsgave.
  • 200 træknapper fra ebay. Se forklaringen nedenfor under ting jeg ikke købte.
  • 2 beskyttelsesglas til min telefon (for dem jeg bestilte i marts er ikke kommet frem..)
  • 1 rigtigt godt piskeris, til udskiftning med det meget dårlige vi havde. Det er købt med et tilgodebevis, og jeg er så glad for det!

I marts købte jeg ikke

  • 100 knapper fra ebay – købet, der blev trykket hjem i februar, er stadig ikke ankommet, og sælgeren har valgt at tilbagebetale mig de 16 kroner. Det er jeg egentlig ret ærgerlig over – jeg har rigtigt mange projekter der mangler knapper, og jeg får simpelthen ondt helt ind i hjertet, når jeg skal give 8 kr for en lille træknap.. Jeg har tænkt mig at intensivere genbrugsshoppingen på knap-fronten, for det må kunne lade sig gøre at finde dem dér (eventuelt på en gammel cardigan, hvor de bare kan pilles af). Indtil det sker har jeg nu trykket en ny sending hjem fra ebay – tidligere har jeg kun haft gode oplevelser med ebay, men lige for tiden modtager jeg intet af det jeg har bestilt.
  • Et par jeans fra h&m, der kun er til at skaffe på hjemmesiden samt t-shirts samme sted fra. Bukserne er flotte, og måske jeg ombestemmer mig, men t-shirts skal jeg helt sikkert ikke have derfra, for de er aldrig ordentlige i kvaliteten. Og en basis-tshirt skal altså gerne i kvaliteten kunne holde mange år, for det kan snittet.
  • En lampe formet som en svane. Børnenes Magasin, som ligger meget tæt på hvor vi bor, holder ophørsudsalg, og jeg var lige ved spontant at bede om at få den her med, men jeg beherskede mig og det er vist meget godt – for selvom den er flot og sjov, er den også hamrende unødvendig.

Selvom det kun er tredje måned jeg har registreret mine indkøb for, kan jeg mærke at det allerede nu giver mig et rigtigt godt overblik og en bevidsthed om hvilke ting jeg sætter pris på og hvad der var fejlkøb. Det kan altså anbefales det her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *